Hvorfor jeg skriver kritisk om steder, jeg holder af


I Mennesker, steder & erfaringer har jeg både skrevet om, hvordan Grønland bliver beskrevet udefra, og om den magt, der bliver udøvet lokalt. Jeg har kritiseret forestillingen om, at mennesker udefra kommer med løsningerne til et samfund, der venter på dem. Jeg har også skrevet om, hvordan tætte netværk og fortællinger om fælles succes kan gøre det vanskeligt at stille spørgsmål til konkrete beslutninger.

Jeg står ved begge dele. Sammenhængen mellem dem er væsentlig for mig: Jeg ønsker, at mennesker bliver taget alvorligt som deltagere i deres eget samfund, med viden, handlemuligheder og ansvar. Det kræver, at vi både kan undersøge de forestillinger, andre møder dem med, og de beslutninger, de selv træffer.

Det, der fik mig til at skrive

Mine år i Grønland gav mig erfaringer, som havde svært ved at være i de enkle forklaringer. Jeg mødte faglighed og ansvar, som kunne forsvinde i en beskrivelse af alt det, der ikke fungerede. Jeg oplevede også, at forhold ved magt og adgang kunne være lettere at tale om i mindre kredse end at undersøge åbent.

De erfaringer trak mig ikke i hver sin retning. De gjorde mig optaget af, hvad der sker, når en samlet fortælling begynder at afgøre, hvilke konkrete spørgsmål vi kan stille. Hvis landet på forhånd er problemet, får vi for let overset dem, der får noget til at fungere. Hvis den positive fortælling skal beskyttes mod enhver indvending, får den, der oplever en urimelighed, svært ved at finde plads til den.

Det sidste var en væsentlig grund til at skrive Den mindre bekvemme fortælling. Jeg ville undersøge, hvad der sker med muligheden for at stille spørgsmål, når en person eller en bestemt succes kommer til at repræsentere mere end sig selv. En konkret beslutning skal stadig kunne begrundes over for dem, den vedrører. Også når beslutningstageren har udrettet noget, vi med god grund er glade for.

Derfor mener jeg, at respekt for Grønlands selvbestemmelse også indebærer at tage lokale magthaveres ansvar alvorligt. Hvis vi forklarer al magt gennem forholdet til Danmark, kan de mennesker, der træffer beslutninger lokalt, blive mindre ansvarlige i vores beskrivelse, end de er i hverdagen. Den forskydning synes jeg, der er grund til at gøre opmærksom på.

Et synspunkt behøver ikke en hel lejr

Jeg er vokset op på Færøerne, har taget min uddannelse i Danmark og har levet en stor del af mit voksenliv i Grønland. Mit forhold til de tre steder er forskelligt. Det består af mennesker, arbejde, muligheder og erfaringer, som jeg ikke kan samle i én vurdering af hvert land.

Jeg er glad for Rigsfællesskabet og for de forbindelser, det har givet mit liv. Det vil jeg gerne sige tydeligt. Jeg mener samtidig, at uretfærdigheder og ulige magtforhold skal kunne undersøges og kritiseres. Min taknemmelighed afgør ikke på forhånd, hvad den undersøgelse skal vise.

Jeg savner plads til at sige begge dele i samme samtale. Når en positiv erfaring bliver hørt som et forsvar for alt, der er sket, eller en kritisk erfaring bliver hørt som afstandtagen fra et helt samfund, bliver det vanskeligt at tale præcist. Så skal man bruge en del af sin tid på at besvare synspunkter, man aldrig har fremsat.

Det er en af grundene til, at jeg gerne vil skrive længere tekster. Her kan jeg selv sørge for, at begrundelserne er til stede, og at en indvending får plads. Jeg kan forklare, hvorfor to vurderinger hænger sammen for mig, selv om de hver for sig kunne passe ind i forskellige politiske fortællinger. Læseren må gerne være uenig med begge.

Den samme prøve må gælde min egen fortælling

Jeg var selv en del af de institutioner og relationer, jeg skriver om. Jeg kom til Grønland udefra, brugte dansk som arbejdssprog og fik senere ledelsesansvar. Det gav mig adgang til noget og begrænsede mit udsyn andre steder. Jeg kan derfor heller ikke behandle min egen erfaring, som om den var en neutral opgørelse over, hvordan samfundet fungerede.

Det har en konkret følge for det, jeg vil skrive. Hvis jeg mener, at andres beslutninger skal kunne undersøges, må mine fortolkninger også kunne møde modsigelse. Et langt ophold giver mig meget at tænke med. Det giver mig stadig brug for at forklare, hvordan jeg er nået frem til en vurdering, og hvad den bygger på.

Jeg må også kunne lade noget forblive uforklaret, når en fyldigere fremstilling ville kræve oplysninger om andre, som jeg ikke bør offentliggøre. Det er en reel begrænsning ved at skrive ud fra et arbejdsliv. Den giver mig ikke lov til i stedet at antyde mere, end jeg kan underbygge.

At skrive fra Danmark

I dag bor jeg i Danmark. Afstanden giver mig mulighed for at se nogle forbindelser mellem erfaringer, som opstod i forskellige roller og på forskellige tidspunkter. Samtidig deltager jeg ikke længere i den daglige virkelighed, jeg kendte i Qaqortoq. Det har betydning for, hvad jeg kan hævde om forholdene nu.

Derfor vil jeg være tydelig om, hvornår jeg beskriver noget, jeg oplevede i mine år der, og hvornår jeg drager en mere generel slutning. Erfaringerne kan give anledning til spørgsmål om andre arbejdspladser og samfund. Svarene må undersøges dér, hvor spørgsmålene stilles. En dansk organisation bliver ikke forstået alene ved, at jeg genkender noget fra Grønland.

Det, jeg står ved i dag, er interessen for den person, hvis erfaring bliver vanskelig at få hørt, fordi den forstyrrer den fælles beskrivelse. Det kan være medarbejderen, hvis faglighed bliver overset af en tilkaldt leder. Det kan være den, der ikke har adgang til de rigtige forbindelser. Det kan også være et menneske, der gerne vil fortælle om noget godt uden dermed at tilslutte sig en hel politisk position.

Jeg vil gerne give sådanne erfaringer plads og undersøge, hvad de gør ved vores forklaringer. Mit eget forhold til et sted må kunne holde til den undersøgelse. De mennesker, jeg holder af, og de muligheder, jeg er taknemmelig for, bliver ved med at være der, når jeg stiller et kritisk spørgsmål.


Om teksten: Et selvstændigt webessay, der samler og viderefører overvejelser fra Mennesker, steder & erfaringer. Det gør sammenhængen mellem mine tidligere tekster og mit nuværende ståsted tydeligere. Læs blandt andet Den mindre bekvemme fortælling og Når Rigsfællesskabet bliver hverdag.

Flere tekster i Mennesker, steder & erfaringer